I morgen starter hverdagen igen. Her i Tyskland – eller i hvert fald i de dele, der er katolske – har man nemlig juleferie mindst indtil Hellig Tre Konger er overstået. Ida starter i børnehaven i morgen, kæresten er allerede så småt begyndt at kaste sig over lidt arbejde igen, og jeg er ærlig talt også klar til at starte hverdagen.
Nu er det jo ikke fordi at hverdagen for mig sådan er vældig hård, det ved jeg godt. Vi SKAL jo ikke ud af døren på et bestemt tidspunkt, jeg SKAL ikke drøne afsted på arbejde, og jeg skal ikke sidde på et arbejde og have dårlig samvittighed over at Ida er i børnehave for længe. Og måske netop derfor glæder jeg mig inderst inde til at få min lille hverdag tilbage. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det kan være svært at underholde et barn hver dag, HELE dagen i 14 dage. Selvfølgelig har vi haft besøg af familien, vi har været sammen med venner med børn, og vi har været oppe at stå på ski. Men man er jo ligesom hele tiden lidt på.
Så nu har jeg mig-planer for i morgen. Jeg skal træne Wii, jeg skal løbe en halv time og jeg skal læse i min Leif Davidsen-bog på tysk, mens jeg nyder en ostemad og en kop kaffe i ro og fred 
Leif Davidsen er på programmet til min bogklub med en flok tyske tøser. Vi skal mødes på mandag. Det er mig, der har foreslået bogen, og det ville næsten være pinligt, hvis ikke jeg blev færdig med den til på mandag…Og jeg er nødt til at sige, at min læsehastighed er voldsomt nedsat, når det foregår på tysk! Nævnte jeg, at jeg ikke engang er halvvejs?
Ja, det er “vilde” planer, men på fredag står den på den rengøring, som er blevet forsømt i løbet af ferien, så det er ikke alt sammen lige hyggeligt 
