Et af hverdagens små guldkorn. Min datter på 3 har nu i et par måneder gået i tysk børnehave. Jeg vil ikke ligefrem sige at jeg var bekymret over, hvordan det skulle gå hende, men jeg gjorde mig da nogle tanker. Ville de andre børn synes at hun var mærkelig, fordi hun ikke talte samme sprog som dem? Ville hun få nogle venner? Ville hun blive drillet? Ville hun føle sig godt tilpas, eller bare savne sin mor, som hun har gået hjemme med et halvt år?
Det viste sig hurtigt, at der ikke var grund til bekymring. Hun har det som en fisk i vandet, og vil som regel ikke med hjem. Pædagogerne fortæller, at hun gentager vildt meget af det, de siger. Hun har fået nogle søde veninder, og er straks omringet af dem, når hun kommer om morgenen. Og så bliver hun bare bedre og bedre til tysk. Det er jo altid lidt svært at vide, HVOR god hun egentlig er. Vi taler jo ikke tysk herhjemme. Men nogle gange hænder det, at hun overrasker os. Som den dag, vi sad og spillede. Jeg slog med terningen (som har farver i stedet for tal) og sagde “guuuul”. Min datter kiggede overlegent på mig og sagde: “det hedder gelb, mor!”. Godt så! Og derefter remsede hun en masse farver op på tysk. Det var lige før, at jeg blev rørt. Lyder det tåbeligt? Man kan faktisk godt sidde og blive rørt over at høre sit barns sproglige egenskaber blomstre – om det så er på modersmålet eller et andet sprog 
Jeg kan til fulde sætte mig ind i at blive rørt over sit barns sprogkunskaber. Jeg bor selv i Tyskland og har to børn der går i tysk børnehave.
Vi flyttede hertil da vores ældste var 1½ og den yngste var i maven. Det første 1½ år gik vores ældste i dagpleje to gange om ugen, og her fik han grundlagt forståelsen for det tyske sprog. Da han som 3 årig så startede i børnehave gik det ret hurtigt med det tyske, og vi var bare så stolte og meget overraskede over alle de ting han pludselig kunne sige
Vores yngste startede i vuggestue da han var 1½, og har jo siden da fået de to sprog ind stort set parallelt. Der gik lidt tid før han fik hul på byllen og kunne skille de to sprog fra hinanden og begyndte at snakke.
Nu er han netop startet i børnehave og nu går det stærkt – og det er sjovt at se som de to sprog stadig bliver blandet sammen og nogle tyske ord for lov at dominere. F.eks. hedder det konsekvent wurst og ikke pølse, når han vil have spegepølse på sin mad.
Tillykke med din seje datter – det er da super dejligt at hun trives i den tyske børnehave og tager det hele ind.
God weekend
Kh Ulla.
Hej Ulla
Tak for din kommentar. Og ja, jeg kan kun give dig ret i, at det er sjovt at høre sammenblandingerne af tysk og dansk. Og i øvrigt hvordan hun kommunikerer med tyske børn på sin helt egen måde, med både tyske og danske ord. Jeg synes det er sejt gået af små børn, at de så hurtigt lærer at skelne mellem de to sprog. Vi har boet et år i Nicaragua fra Ida var 1 1/2, så hun må også siges at have haft lidt forskellige sprog indover. Derovre var hun i spansktalende vuggestue, og lærte også nogle enkelte ord på spansk.
Fortsat god søndag til dig. Jeg var lige inde og kigge på din blog. Jeg må sige, at du er kreativ
Det skal jeg vist have kigget lidt nærmere på. Nu står den på leg i sneen for vores vedkommende.